Mens vi venter på årsresultaterne:
Hvor store indhug har 2011 gjort i egenkapitalen?
Traditionen tro er det den lille sydjyske Frøs Herreds Sparekasse, der åbner sæsonen for årsregnskaber med som de første at offentliggøre helårstal for 2011. Der er dog ingen grund til at tro, at de på mange måder positive takter fra Frøs vil være retningsgivende for sektorens samlede rapportering.
Af Susanne Lindø
Tværtimod må man spørge, hvor slemt det bliver. Eller sagt på en anden måde: Hvor mange institutter kommer til at rapportere tab? Og hvor store indhug vil de negative resultater gøre i institutternes egenkapital og dermed i den fremtidige handlefrihed og for enkeltes vedkommende også i den fremtidige selvstændighed?
De store ser sunde ud
I international målestok ser de største danske institutter umiddelbart meget velpolstrede ud. Seneste EU-stress test fra december 2011 viser, at alle fire danske institutter i testen klarer de opstillede stress scenarier med en kernekapitalprocent (Tier 1) i behold, der er væsentligt over de krævede 9 %
Deres testresultater baseret på nøgletal ved udgangen af 3. kvartal 2011 og viser, at Jyske Bank vil komme gennem stress scenarierne med 12,34 % kernekapital i behold, Sydbank med 12,78 %, Danske Bank med 13,84 % og Nykredit med 14,04 %. Læs mere om EU-testen
Kapitalstyrke er afgørende
Men allerede i begyndelsen af januar kommer så resultatet af Nationalbankens stress test af danske pengeinstitutter, baseret på tal fra institutterne for andet halvår 2011, hvor bl.a. 15 danske pengeinstitutters kapitalforhold vurderes.
Konklusionen lyder, at 15 pengeinstitutter kan imødegå en væsentlig mere negativ udvikling end den, der forventes. Et enkelt institut vil dog have behov for at få tilført kapital. Et meget hårdt negativt stød til dansk økonomi kan dog føre til, at flere institutter vil få behov for at styrke kapitalforholdene, konkluderer Nationalbanken. Se Nationalbankens stress test
Side er der blevet gættet en hel del på, hvilket dansk institut, Nationalbanken peger på, og Vestjysk Bank har forsvaret sig bravt, mens andre mulig kandidater holder lav profil.
For det er ikke nemt for noget institut – stort eller lille – at polstre sig via kapitaltilførsel med det nuværende marked og de økonomiske usikkerheder. Og det er nærmest umuligt, hvis det først kommer frem, at ny kapital for alvor er påkrævet.
Hvor meget har 2011 tæret på reserverne?
I det lys kan vi se frem til de kommende årsresultater for 2011 med en vis spænding, for de første tre kvartalers rapporteringer har vist, at flere institutter har deres at slås med. Dertil kommer, at den reelle kapitalbuffer – målt som simpel soliditet – i langt hovedparten af de største danske pengeinstitutter og for nogle af de mellemstore er endog meget beskeden.
Det er almindeligt accepteret, at de helt store institutter kan klare sig med en lavere soliditet – fordi størrelse i sig selv giver en bedre risikospredning og en mindre følsomhed overfor tab eller nedskrivninger.
Vi skal jo huske på at solvensprocent og kernekapitalprocent er beregnede værdier, som tager højde for, at ikke alle engagementer er lige risikable. Denne vægtning beregnes ud fra vedtagne modeller, hvilket vil sige, at målestokken er ens for alle.
Desuden har vi i 2011 set mellemstore pengeinstitutter, som ved årets indgang kunne fremvise pæne solvensprocenter, Fjordbank Mors med 11,9 % og Max Bank med 14,8 % – uden at de af den grund havde kapital nok til at klare årets udfordringer. De samme bankers soliditet var henholdsvis 5,3 % og 4,2 % ved starten af 2011.
De mindre solide og de udfordrede
Ser man på soliditet – målt som den samlede egenkapitals andel af de samlede aktiver – er det kun 6 af landets 15 største pengeinstitutter, der har en procent på over 8 efter 3. kvartal 2011.
Blandt de 9 institutter, som ligger under denne limbo, finder vi fx landets absolut største, Danske Bank med bare 3,7 % i soliditet. Banken slås i 2011 bl.a. med vigende resultater, et lidt kluntet generationsskifte og figurerer desuden på vores top 10 ultimo 2010 over banker med landets største kreditgearing (antal gange egenkapitalen er lånt ud). Det skal blive interessant at se årsrapporten fra Danske Bank.
På samme top 10 over størst kreditgearing ved indgangen til 2011 fandt vi også Spar Nord Bank og Vestjysk Bank – disse banker har henholdsvis 6,4 % og 7,4 % i soliditet ved udgangen af 3. kvartal 2011. Resultatmæssigt har Spar Nord Bank vist fremgang i 2011, bl.a. takket være salg af leasingaktiviteter, mens Vestjysk Bank trods pæn driftsmæssig fremgang har været ramt af kraftig spekulation mht., hvordan banken vil klare sin egentlige kattepine: Et stort indlånsunderskud og et stort engagement indenfor landbrug, som kan være trængte.
Vestjysk Bank er yderligere efter Finanstilsynets besøg i banken sidst på året blevet bedt om at nedskrive 481,3 mio. kr. mere, end hvad ledelsen hidtil har skønnet nødvendigt. Herudover forventer ledelsen yderligere nedskrivninger på landbrugsengagementer i omegnen 75 mio. kr. Det skal derfor blive interessant at se, i hvilken grad en sådan regulering påvirker bankens egenkapital, når årsregnskabet foreligger. Med en egenkapitalbase efter 3. kvartal på 2.160 mio. kr. kan det blive en udfordring for banken, hvis tendensen fortsætter.
Det skal også blive interessant at se, hvor stort underskuddet i 2011 bliver hos FIH, Alm. Brand Bank, Sparbank og Danske Andelskassers Bank – alle banker, som på hver sin måde kæmper med at få forretningen styret ind på en mere bæredygtigt fremtidig kurs.
Også Sparekassen Kronjylland må forventes at komme ud med et lille underskud, men med en soliditet på 17,1 % ved udgangen af første halvår 2011 har Sparekassen Kronjylland muskler til at tage nogle tæsk fra kunder i problemer og uroen på de finansielle markeder.
Mindre bekymring for de små
Når det gælder kapitalstyrken i de mindre pengeinstitutter – gruppe 3 – så er billedet næsten det modsatte. Kun en lille gruppe på 5 ud af 31 institutter har ved udgangen af 3. kvartal 2011 en soliditet på under 8 %.
Blandt denne håndfuld af forholdsvist svagt kapitaliserede banker finder vi den delvist statsejede Aarhus Lokalbank, som vi også fandt på top 10 for højeste kreditgearing og top 5 for højeste nedskrivningsprocent ved indgangen til 2011. Det er allerede nu sikkert, at banken vil få underskud i 2011, idet banken i de første 3. kvartaler af 2011 havde et underskud på 124,48 mio. kr. Banken har således skåret 1/3 af sin egenkapital i løbet af de første 3. kvartaler af 2011. Om denne udvikling i resultatet fortsætter, og om bankens genopretningsplan får indflydelse på resultatet i løbet af 2012 bliver spændende at følge.
De øvrige 4 institutter med lav soliditet er Skjern bank (7,1 %), Salling Bank (7,1 %), Hvidbjerg Bank (7,4 %) og Lån & Spar Bank (7,9 %). De to førstnævnte hører med blandt de 10 institutter, som havde højst kreditgearing ved indgangen til 2011 – det samme gør i øvrigt Lån & Spar Bank, der dog samtidig primært er en privatkundebank og historisk set har haft beskedne nedskrivningsprocenter.
Det store flertal af mindre institutter har sammenlignet med større institutter en solid egenkapitalbase, men dette kan der for enkeltes vedkommende godt blive rokket ved, når resultatet for 2011 skal offentliggøres. Især hvis instituttet har eksponeret sig overfor trængte sektorer som fx ejendomme, landbrug og detail, og hensættelser til tab på disse kunder æder af reserverne.
Blandt disse banker, der bliver interessant at følge er Totalbanken, der i de første 3 kvartaler af 2011 havde et underskud på 54,28 mio. efter skat. Om denne tendens fortsætter i 4. kvartal og ind i 2012 bliver spændende at se, for med en egenkapitalbase ved udgangen af 3. kvartal på 284 mio. kr. er underskud af ovennævnte størrelsesorden betydelige.
Andre banker i gruppe 3 der forventer underskud er Sparekassen Østjylland, Den Jyske Sparekasse og Møns Bank, men disse må anses som relativt solide set i forhold til størrelserne af deres forventede underskud.
Figur 2: Egenkapital, aktiver, solvens, kernekapitalprocent og soliditet for de 31 institutter i gruppe 3
Se også Bankinfos analyse af 3. kvartal 2011 - i magasinet december 2011
