Positivt halvår med vækst i udlån
De foreløbige regnskabstal tyder på, at den værste kreditkrise er overstået. Nedskrivningerne falder, resultaterne stiger.
Af Steffen Torvits og Bjarne Jensen
I strømmen af halvårsregnskaber har Bankinfo koncentreret sig om en analyse af de første regnskaber fra 16 danske banker, 4 svenske og en norsk.
Nedskrivningerne på udlån viser en tydelig faldende tendens i 1. halvår 2010. Kun to banker – Århus Lokalbank og Amagerbanken – har fortsat øgede nedskrivninger, hvilket i begge tilfælde må tilskrives helt specifikke forhold. Tendensen er, at den værste del af kreditkrisen er på retur.
Bankpakke 1 har belastet de danske regnskaber med i alt 3,5 mia. kr. i form af omkostninger til forsikringspræmie og nedskrivninger. Usikkerheden om de endelige omkostninger til bankpakken er stor, idet værdien af aktiverne i Finansiel Stabilitet ikke er kendt, og selskabet kan desuden risikere at skulle overtage flere banker.
Fremgang i resultat før skat
Tilsvarende har næsten alle banker resultatmæssig fremgang. En del af årsagen hertil er, at kursreguleringerne overalt ser ganske fornuftige ud og bidrager positivt til resultaterne.
Nettorente- og gebyrindtægter viser nemlig ikke de store udsving, hvilket må betyde, at rentemarginalen er indsnævret, idet udlånene mod forventning er steget.
Bemærkelsesværdig udlånsvækst
Den offentlige debat har i en periode handlet om begrænsninger i udlån til dansk erhvervsliv. Det er derfor meget bemærkelsesværdigt, at udlånene i de fleste banker reelt er steget – og at der i første halvår samlet set er tale om en udlånsstigning.
Ganske vist er der ikke tale om voldsomme stigninger. Hvorvidt det skyldes, at efterspørgslen fra danske erhvervsvirksomheder ikke stiger, eller at bankerne fortsat er lidt tilbageholdene, afslører tallene ikke, og den offentlige debat kan fortsætte. Men tallene indikerer, at bankerne faktisk har penge til udlån og er villige til at øge forretningen. Vi må samtidig formode, at der er en tendens i erhvervslivet til at sikre mere egenkapital for at øge frihedsgraderne.
Dermed er der under alle omstændigheder udsigt til, at bankerne kommer til at konkurrere om udlån til erhvervsvirksomhederne – om end de mest solide virksomheder fortsat vil være bedst stillet.
De store forrenter sig bedst
Sammenlignet med 2. halvår 2009 er der generelt set små ændringer i forretningen af egenkapital, men variationen mellem selskaberne er til gengæld stor.
Ringkøbing Landbobank topper – traditionen tro - listen over egenkapitalforrentning med 11 % efterfulgt af primært store banker.
Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning ligger på 5-6 % og giver ikke belæg for de kursstigninger, vi i perioden har set på bankernes aktier. Baggrunden må derimod være en forventning om, at den økonomiske udvikling er ved at vende og overskuddene kommer endnu højere op.
De største er hurtigst
Det undrer Bankifo, at de fleste mellemstore og mindre danske institutter skal bruge hele sommeren på at klargøre de vigtige halvårsrapporter til markedet. Ikke mindst set i lyset af den generelle usikkerhed og utryghed, som mange investorer har overfor sektoren i slipstrømmen af finanskrisen.
De store nordiske banker starter offentliggørelsen af regnskaber allerede 9 dage inde i andet halvår. Derimod udsætter mange danske banker og realkreditinstitutter offentliggørelsen til efter sommerferien – og forsinker dermed vigtige oplysninger til markedet og sine investorer med op til de 2 måneder, sådan som reglerne åbner mulighed for.
Som den første offentliggjorde DnB NOR sin halvårsrapport 9. juli. Derefter fulgte inden for tolv dage SEB, Swedbank, Handelsbanken og Nordea.
Den bedste kur mod markedets usikkerhed og utryghed er og bliver rettidig, pålidelig og fyldestgørende information om, hvordan det går i virksomhederne. Halvårsregnskaberne er en meget væsentlig informationskilde i den forbindelse.
Bnkinfo håber andre vil følge trop og fremover fremskynde halvårsrapporteringen.
