Til forsiden

IT-TEMA

Strategi før automatisering

Stigende krav til kapital - det bliver dyrere og mere besværligt at drive bank.

Standardisering af processer forudsætter en strategi for den position, man ønsker i markedet, mener Dag Norheim, specialist i Busines Proces Management (BPM).

 

Af Steffen Torvits

”Det centrale er at identificere de kritiske processer på tværs af funktionelle områder i bankerne. Det skal gøres, før man kan automatisere de områder, hvor der er mange manuelle processer,” siger Dag Norheim, senior manager, Accenture i Norge.

En udfordring er, at de eksisterende it-løsninger, som er udviklet over mange år og isoleret set kan være fremragende, ikke hænger sammen fra et prosess- og brugerperspektiv.

”Det er først, når man har fået forståelsen af, hvad det er, som er med til at give værdi i processerne, at man bør automatisere. Man skal identificere, hvor der er volumen, og hvor de store udfordringer ligger.”

 

Proces for processtyring

Dag Norheim mener, bankerne skal etablere en selvstændig proces for etablering af processtyring.

”Vi anbefaler vores kunder tidligt at lægge en processtrategi med de strategiske målsætninger og den positionering, banken ønsker i markedet. Derefter kan man med forskellige værktøjer sikre, at man etablerer en infrastruktur for det procesdesign, der kommer ud af strategien,” siger han.

 

Dobbelte processer efter fusion

Dag Norheim har de seneste år registreret et øget behov for BPM.