Danmark har brug for stærke banker

Af Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank og formand for Finansrådet

Siden finanskrisen for alvor brød ud for to år siden, har bankerne verden over fået massiv kritik. Noget af kritikken har været på sin plads og ledt til et ønske om en strammere regulering af banksektoren. Dog har diskussionerne om regulering i en lang periode båret præg af et ønske om at straffe bankerne for finanskrisen. Heldigvis er der efterhånden kommet mere nuancerede toner i reguleringsdebatten. 

Et vigtigt formål med reguleringen af finanssektoren er jo, at reguleringen ikke kun skal begrænse sektoren, men først og fremmest skabe rammevilkår, der styrker bankernes modstandskraft og sikrer deres evne til at låne penge ud. Samtidig skal det være muligt for bankerne at drive en lønsom og konkurrencedygtig forretning.

Man kan så spørge, hvorfor andre skulle bekymre sig om bankernes lønsomhed? Svaret er for mig at se, at uden en effektiv og lønsom bank- og realkreditsektor, vil en central del af samfundets finansieringsmodel blive kraftigt reduceret. Det gælder i forhold til privatkunderne og også i høj grad i forhold til erhvervslivet. Ingen har interesse i en banksektor, der ikke tjener penge.

Det er vigtigt, at der findes banker i Danmark, der har størrelsen og kapaciteten til at kunne understøtte alle danske virksomheder. Den EU stresstest, der netop er gennemført, peger på, at de største danske banker med placeringen i undersøgelsens bedste fjerdedel har et godt udgangspunkt for netop det, sammenlignet med de øvrige europæiske banker.

Mens de største virksomheder kun i begrænset omfang er bundet til Danmark og har en række forskellige finansieringsmuligheder, så er de små og mellemstore virksomheder i langt højere grad bundet til deres nærområde og til finansiering i bankerne. De har ikke samme mulighed for at udstede erhvervsobligationer, sådan som de allerstørste virksomheder kan.

I Danmark er små- og mellemstore virksomheder traditionelt den store produktionsfaktor. Virksomheder med op til 250 ansatte står således for godt 60 pct. af beskæftigelsen og værditilvæksten herhjemme. Erhvervsstrukturen i Danmark har historisk tjent os godt, men der er ingen tvivl om, at virksomhederne får det sværere i fremtiden. For det første har andre lande dygtiggjort sig og har halet ind på eller ligefrem overhalet os på kompetence på en række områder. For det andet har omkostningerne i Danmark nået et niveau, hvor produktion sjældent er rentabel. Men hvis vi løser vores problemer med konkurrencekraften, burde der også i fremtiden være plads til mange virksomheder i dansk erhvervsliv med nicheproduktion, avanceret industri og godt købmandskab.

Under den nuværende økonomiske krise har vi set et rekord stort antal konkurser blandt de mindre virksomheder. Alene i de første seks måneder af i år har vi hver måned set flere end 500 virksomheder, der må give op og dreje nøglen om.  Det er dog værd at bemærke, at tidligere kriser ikke har ændret afgørende på den danske erhvervsstruktur. Man har før set et betydeligt antal konkurser, hvor mange virksomheder forsvinder, hvorefter mange nye virksomheder dukker op, oftest i helt andre sektorer. Der er derfor grund til at håbe, at det samme vil gøre sig gældende efter denne krise.

Bankerne spiller en vigtig rolle i at understøtte udviklingen af denne erhvervsstruktur. Forudsætningen for, at danske banker kan fortsætte med at udfylde denne rolle fuldt ud er, at reguleringen af bankerne i Danmark medvirker til at sikre rammerne for en stabil, robust og lønsom finanssektor.

De penge, der trækkes ud af sektoren, vil alt andet lige have en negativ effekt på de danske bankers konkurrencedygtighed og kreditvillighed. Derfor er det vigtigt, at den kommende danske bankregulering sker under hensyn til den rolle, banksektoren spiller i opretholdelsen af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.