Den nye banklov i USA
21. juli underskrev Barack Obama en ny 2.319-siders banklov, den såkaldte Dodd-Frank Act, og satte et foreløbigt punktum for en årelang proces med at revidere reglerne for bankvirksomhed og tilsyn. Den nye lov udvider den føderale regerings rolle på de finansielle markeder og afspejler den nye mistillid til de finansielle markeder i kølvandet på behovet for offentlig hjælp. Men hvor gennemgribende er de nye regler egentligt?
Af Maria Steffensen og Susanne Lindø
"Det amerikanske folk vil aldrig igen blive bedt om at betale regningen for Wall Street's fejltagelser, ” sagde præsidenten ved underskrivelsen af loven.
Det var subprime krisen i efteråret 2008 og den efterfølgende globale kreditkrise, der gav næring til et udbredt krav om at stramme reglerne for banksektoren i USA.
Sidste gang amerikanerne fik en opstramning af bankloven, var i 1933 efter Depressionen. Dengang blev investeringsaktiviteter effektivt skilt fra andre bankaktiviteter, og den amerikanske centralbank fik beføjelser til at fastsætte indlånsrenten. Loven fra 1933 blev endeligt erstattet af mere frie forhold i 1999.
Det diskuteres nu, om Dodd-Frank-loven kan sammenlignes med 30-ernes opstramninger. Det er dog ubestrideligt, at reformen giver de statslige myndigheder flere midler, mere information og mere magt. Desuden udstyrer loven myndigheder med skønsmæssig beføjelse til at skrive og fortolke nye regler. Dermed afspejler loven en ny mistillid til Wall Street, frygt for den stigende kompleksitet på de teknologidrevne markeder og en fornyet tro på regeringens evne til at beskytte borgerne.
Elementerne i Dodd-Frank Act – den amerikanske bankreform 2010
Et afviklingsselskab – er en ny myndighed, som oprettes for at tage kontrol med og afvikle nødlidende finansielle virksomheder, hvis de udgør en betydelig risiko for den finansielle stabilitet i USA.
Overvågning af systemiske risiko – for første gang bliver det et lovmæssigt mål at afbøde systemisk risiko og opretholde finansiel stabilitet.
Federal Reserves kreditmuligheder – centralbanken får ”i usædvanlige og krævende situationer” mulighed for at tilbyde en bred vifte af støtte og kreditfaciliteter til finansielle institutioner.
Regulering af bankerne – omfatter bl.a. forbedret tilsyn med store banker og ikke-bank datterselskaber, mens skærpede kapitalkrav afventer de nye Basel-standarder.
Volcker Regel – skal begrænse indlånsbankers mulighed for at handle med sig selv og investere i hedgefonde og kapitalfonde. Denne regel vil tvinge bankerne til at flytte store dele af deres handel med derivater til ikke-bank datterselskaber for at leve op til de nye regler og kapitalkrav.
Investeringsrådgivning – nye krav til rådgivere for hedgefonde og kapitalfonde, nye krav om registrering og rapportering samt begrænsning af visse virksomheders indskud i hedgefonde og kapitalfonde.
Tilsyn med forsikringsselskaber - USA’s store og veldrevne forsikringsselskaber underlægges for første gang regler om finansiel virksomhed og tilsyn af Federal Reserve, som opretter et nyt kontor for dette tilsyn. Forsikringsselskaberne vil blive udsat for overvågning og mødt med krav som skal fremme ensartetheden i visse typer af forsikring.
Tilsyn med betalings-, clearings- og afviklingsselskaber – nyt tilsyn med virksomheder som er systemisk vigtige for den finansielle stabilitet.
Derivater og swaps – loven medfører clearing, handel via offentlige markedspladser og andre krav som skal øge gennemsigtigheden, likviditet, effektivitet og reducere den systemiske risiko.
Securitisation – nye krav om opbevaring af mindst 5% af kreditrisikoen ved handel med værdipapirer.
Kreditvurderingsbureauer – ny regulering og krav om branchestandarder, rapportering og afgørelse af tvister.
Investorbeskyttelse – der indføres en ny whistleblower ordning, og SEC (Securities and Exchange Commission) får mulighed for at indføre særlige regler for privat investeringsrådgivning.
Governance og erstatning – SEC kan vedtage regler, der giver aktionærerne adgang til virksomhedens data. Desuden kræver loven større offentlighed om og aktionærindflydelse på ledelsens løn og bonusordninger.
Finansielt forbrugerråd – det nye Bureau of Consumer Financial Protection tilføres midler og brede beføjelser til at regulere detailmarkedet for finansielle produkter og tjenesteydelser.
