Til forsiden

Bankerne skal lære at klare sig uden statsstøtte

Med de to første bankpakker blev bankernes likviditetsproblemer og behovet for at styrke kapitalgrundlaget løst med statslige støtte, så de fleste banker er komme igennem finanskrisen rimeligt helskindet.

Bankerne får lov til at betale dyrt for disse ordninger – og skal samtidig til at indstille bankforretningen på at være levedygtig i en ikke så fjern fremtid uden statslige indskud og garantier.

Politikerne viser nemlig med bankpakke 3, at banker som ikke evner dette, får lov at falde.

Den ubegrænsede statsgaranti, Bankpakke 1, bortfalder som bekendt med udgangen af september i år. Den toårige ubegrænsede statsgaranti for indskud og simple fordringer i pengeinstitutterne gjorde det muligt for bankerne at opretholde tilstrækkelig likviditet, via indlån og via kortfristede lån hos hinanden og i internationale banker.

Stort set alle danske banker tilsluttede sig Bankpakke 1, og det er også bankerne selv som kommer til at betale for bankpakken. Det sker gennem foreningen Det Private Beredskab, som blev oprettet i oktober 2008.

Det Private Beredskabs formål er at betale for oprydning og nedlukning af nødlidende banker, og foreningens medlemmer kommer til at betale mindst 15 mia. kr. og højst 35 mia. kr. til dækning af eventuelle tab.

De enkelte institutter betaler til Det Private Beredskab efter størrelse, og regnskaberne fra Danske Bank (for året 2009 og første kvartal 2010) viser fx, at banken indtil nu har bidraget med ca. 5,1 mia. kr.

En regning på 22,5 mia. kr.
Mens den ubegrænsede statsgaranti for indskud ophører med udgangen af september, fortsætter foreningen Det Private Beredskab, indtil værdien i det statslige oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet A/S, er gjort op.

Hvis tabene på oprydning i de væltede banker overstiger den indskudte garantiprovision på 15 mia. kr. inklusiv forrentning og den stillede tabskaution på yderligere 10 mia. kr., skal foreningen ud og hente op til 10 mia. kr. mere hos sine medlemmer for at dække af disse tab. Meget tyder på, at flere banker skal vælte, hvis dette skal blive nødvendigt. Først efter ordningens udløb 30. september får vi klarhed over, hvor stor en pris bankerne kommer til at betale for Bankpakke 1.